Samsø

Samsø indbyder til en skøn ferie midt i Danmark. Øen ligger midt i Kattegat med færgeforbindelse til både Jylland og Sjælland. Når først man har sat sig om bord på færgen falder skuldrene og man kan læne sig tilbage og lade op til en skøn ferie på Danmarks Skønneste Ø.

Samsø er 114 km2 og på det areal finder du rent naturmæssigt hele Danmark i miniformat. Kyster med stejle skrænter, fantastiske badestrande, de fantastiske Nordby Bakker med dybe dale og smeltevandskløfter, den smukke hede, fjorden med masser af øer og holme og selvfølgelig markerne der bugner af skønne råvarer året rundt.

Men Samsø er mere end smuk natur, der er masser af aktiviteter for hele familien, alt fra verdens største labyrint til Falkecenter Samsø, hvor du kan komme helt tæt på de fantastiske rovfugle. Samsø er ideel som destination for cykelferien, bo centralt på øen og tag på ture med cyklen rundt til Samsøs mange oplevelser. Samsø er ikke større end du kan nå at se det hele, men heller ikke så lille, at alt er overstået på én dag.

Spisestederne på Samsø varierer fra familievenlige restauranter til skønne perler med fantastisk mad lavet af samske råvarer. På Samsø er der ikke langt fra jord til bord.

Skal du holde ferie i Danmark er Samsø et must. Samsø skal opleves, om det så er for at lade batterierne op, spise fantastisk mad, nyde en skøn natur og få fantastiske oplevelser.

Vi ses til en skøn ferie på Samsø.